Working in groups

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search


Contents

Hvad

De fleste mennesker er bekendte med termen “gruppe” og vil have haft oprettet eller været en del af en gruppe på et eller andet tidspunkt i deres liv. Et populært eksempel kunne være en venskabsgruppe eller en familiegruppe. Denne sektions læseplans formål vil være at beskrive gruppen som; ”en gruppe lavet af individer som deler behov og som vil få gavn af muligheden for at arbejde sammen og lære fra andre for at udvikle viden og attituder”.

Hvorfor?

Effektive gruppe bestående af unge mennesker, der produktivt arbejder sammen er ikke noget, der sker af sig selv. Jeg er sikker på, at der er tidspunkter i dit liv, hvor din ”gruppe” rent faktisk har været det modsatte, hvor de højtråbende individer har overtaget, og andre i gruppen arbejder individuelt og beskytter det arbejde, de, individuelt, har lavet i gruppen. Frustrerende for dig, ja, men prøv at forestil dig, hvordan underviseren har det?! Det kræver færdigheder fra lærerens side at gøre eleverne i stand til at opnå indlæring omkring de færdigheder, der hører med i at arbejde sammen i grupper. Nyeste undersøgelser viser, at indlæring er en social aktivitet. Forholdet i grupperne skal være understøttende og der skal være et sundt niveau af udfordringer i gruppen. Hvis grupper er dannet korrekt vil de være en væsentlig kilde til at engagerer eleverne i deres egen indlæring.

Denne Wiki vil vise dig, hvordan du kan bruge de sociale medier til at promovere netop denne effekt. Gruppearbejde er konstruktivistisk i dens natur,( se også: contructivist ), men kun hvis den tillader hvert individ i gruppen at konstruere deres egne meninger fra den information, som de indsamler. Indlæring involverer et følelsesmæssigt, såvel som et kognitivt, element. Individer i en gruppe vil indeholde hver deres stykker af viden, ofte stykker af viden, som andre i gruppen ikke allerede har. På samme måde vil det samme individ have huller i sin viden og de andre kan dermed være brugbare her. Ved at arbejde sammen vil de kunne opnå adgang til den viden, som de andre har. Dette sker ved dialogen som en proces fra alle medlemmer i gruppen. Denne tilgang er nøglen, som Coffield og Williamson udtrykker det: ”dialog er kollektiv, modtagende, støttende, udfordrende og formålsfyldt”. (2011 s. 51).

Denne sektion af Wikien vil give dig nogle nøgleideer til, hvordan du kan bruge de sociale medier til gruppearbejde. Man kan argumentere for, at sociale medier allerede er gruppearbejde, en måde hvorpå man kan lære gennem samarbejde og sociale netværker – to hoveder er bedre end et – men hvad med 20 eller 200 eller 2000 hoveder? Mange af jer er allerede bekendte med elementer fra de sociale medier, enten i jeres personlige liv eller i arbejdslivet. Denne sektion vil give dig noget baggrundsviden om fordelene ved gruppearbejde i klasseværelset (og uden for dette) læringsmiljø og den grad af fordele anvendelsen af sociale medier kan give og forstørre og endda vise eleven hen til de steder, hvor de kan gøre dette.


Brugen af sociale medier giver styrke og kan være meget inddragende.

"Genopfinder" de sociale medier klasseværelset?

Mange af nutidens elever er vokset op med sociale medier, for eksempel fungerer mobiltelefonen for mange som en slags ekstra kropsdel – de føler ikke, at de kan fungere uden den! Hvorfor vil vi fx bede vores elever om at slukke deres telefoner når de kan få nogle fantastiske, selvstændige læringsmuligheder ud af dem. Dette er en af de barrierer som læreren skal overkomme – Ideen om, hvad der ”normalt” sker i klasselokalet.

Vi er nød til at starte med at tænke over, hvordan vi underviser og vi er nød til at begynde at tænke over, hvordan vores elever lærer. Undersøgelser viser, at 99% af unge mennesker deltager online, den gennemsnitslige deltagelse i undervisningen er 10 %. Alle der underviser forstår vigtigheden af alle deltager i undervisningen. Herudover vil man også forstå den glæde det giver, når engagementet er i top. Forestil dig fordelene for eleverne?!

Vi taler nu om “Digitale Indfødte” (et term, der anvendes af Marc Prensky, 2001);

digitale indfødte?


Hvad vil vi gerne have vores elever til at være? Innovative og kreative? Kritiske tænkere, læringssamarbejdende ? Hvor kommer alle de gode ideer mon fra?;


Hvor kommer alle de gode ideer fra?

Alle grupper bevæger sig igennem bestemte faser som de formes. Helt fra starten, arbejder grupper bedst, hvis de kender hinandens navne, lidt baggrundsinformation samt oplevelser, specielt de ting, der relaterer sig til den givne opgave. Derfor er det meget vigtigt med noget, der bryder isen til at lave en basis for at gruppen kan hygge sig og arbejde sig fremad. Tag dig tid til at introducere dig selv. Vær sikker på, at alle bliver inkluderet når du overvejer ideer til hvordan gruppen kan fortsætte. Nogle har måske aldrig før været en del af en gruppe som del af indlæring. Andre har måske ideer omkring, hvad der vil fungere godt. Brug tid på at alle kan udtrykke deres (u)erfarenhed og tvivl samt deres oplevelser med gruppearbejde. De fleste grupper udpeger en leder meget tidligt, specielt hvis det er et længere projekt, men gruppen har måske ikke altid en central leder, afhængig af opgaven der skal laves. Andre muligheder for lederskab i gruppearbejde inkluderer at man skiftes til arbejdet i takt med, at opgaven skifter positioner og man går ind i forskellige faser af arbejdet. Alle skal diskutere og gøre klart hvad målet for gruppens arbejde er. Gå rundt om gruppen og hør på alles ideer (før de diskuteres) eller opmuntr en divergent tænkning ved at brainstorme. Her er de sociale medier igen et fantastisk redskab, der kan få eleverne til at arbejde sammen om dette.

Hvis du overser eller glemmer et trin, opstår der måske problemer igennem projektet. Nogle af de bekymringer, de fleste elever har og som kan forhindre gruppearbejdet fra at blive succesfuldt er fx: ”Jeg er bange for at se dum ud”, ”vil de andre kunne lide mig?”, ”vil jeg gøre mig selv til grin”, ”hvad hvis alle afviser mig?”, ”hvad hvis gruppen angriber mine holdninger?”, ”vil jeg komme til at fortælle for meget om mig selv?”, ”jeg er bange for at jeg bliver tilbagetrukken”, ”hvad kommer der til at ske, hvis jeg virkelig åbner op for mine følelser?”, ”hvad hvis de andre ved, at jeg er bange og nervøs?” og ”hvad hvis de griner af mig og laver sjov med mig?”

Selvom tiden er knap, og du måske har et kæmpe projekt foran dig, kan det sagtens tage noget tid for grupper at lære hinanden at kende samt arbejde godt sammen. Hvis du forudser dette, er du måske ikke for utålmodig med, hvor lang tid det tager at få startet grupperne. Som nævnt tidligere, taler Tuckman (1965) om fire nøglestadier som de fleste grupper vil gå igennem inden de begynder at producere og bliver produktive;

  1. Dannelse af gruppen
  2. Stormende
  3. Skabe normer
  4. Præstere

(og tilføjede det at hæve, udsætte eller henlægge noget som det femte stadie i 1977)

Hvis en gruppe fungerer godt, bliver arbejdet gjort og konstruktive gruppers processer skaber en positiv atmosfære. I gode grupper bidrager individerne forskelligt og i forskellige tidsrum – endnu engang til det gode ved de sociale medier. Man kan tilføje blogs (internet-dagbøger) på hvilket tidspunkt af døgnet man har lyst – dag eller nat og der er ikke nogen tvangsbindinger i forhold til den tid, der bruges i klasseværelset. De samarbejder og menneskelige forhold er respekteret. Dette kan ske automatisk eller individer kan, på forskellige tidspunkter, gøre det til deres job at opretholde atmosfæren og humane aspekter af gruppen. En person i gruppen kan blive tilskrevet denne rolle, og dette gøres mest effektivt af gruppens egne medlemmer.

Når en grupper klarer sig godt, har alle medlemmer en chance for at ytre sig og kan påvirke gruppens beslutninger. Alle bidrag lyttes på og stærke holdninger bliver også anerkendt. Alle indser at opgaven eller arbejdet ikke kunne gøres uden samarbejdet og uden inddragelsen af alle. Forskelle behandles direkte med den person eller de personer, der er involverede. Gruppen identificerer alle uoverensstemmelser, hører alles holdninger og prøver at finde frem til en løsning, som giver mening for alle. Selv når en gruppebeslutning ikke understøttes af alle, vil den person stadigvæk være en del af gruppen. Gruppen opfordrer alle til at tage ansvar og hårdt arbejde bliver anerkendt. Når tingene ikke går så godt, bidrager alle til at hjælpe hinanden. Der er en delt følelse af stolthed og fremskridt når man spørger eller søger information og meninger – søger fakta, præferencer, forslag og ideer. (Kan du sige lidt mere om… Ville du sige, at denne ide fungerer bedre end den anden?)

At give information og meninger, at give fakta, data, information fra undersøgelse eller oplevelser. (I mine oplevelser har jeg oplevet, må jeg fortælle dig, hvad jeg fandt ud af?) At spørge – og at vige tilbage fra hvad der er sket og udfordre gruppen eller spørge om andre specifikke spørgsmål om opgaven. (Antager vi at…? Ville konsekvensen af dette være…?) Klargøre – fortolke ideer og forslag, klargøre forvirrende elementer, definer termer og sætte op ideer, der ellers virker usammenhængende. (Det virker som om, du siger… Relaterer dette sig ikke til hvad [navn] sagde tidligere?…) Opsummere – at sætte forslag i skema, imens man tilføjer ny information. Dette er vigtigt, hvis en gruppe sidder fast. Nogle grupper udpeger officielt en, der tager referat for det er nemlig en vigtig og indflydelsesrig rolle at have. (Hvis vi tager alle disse stykker og sætter dem sammen… Her er hvad jeg synes at vi er blevet enige om så langt… Her er nogle områder af vores uenigheder…)

Det er vigtigt at læreren har en stærk følelsesmæssig-intelligens fordi nogle elever vil føle sig mere selvsikre omkring gruppearbejde end andre.

Hvordan?

Så hvordan kan sociale medier bruges i forbindelse med gruppe-aktiviteter i en undervisningskontekst?

Ja, mulighederne er faktisk utallige. Det følgende her vil forhåbentligt give dig nogle forslag og det er op til dig at se på de forskellige muligheder for endeligt at beslutte, hvilke der vil virke bedst for dig og dine elever. Husk at ligesom med alt teknologi, er filosofien den samme; ”hvis du ikke bruger det, vil du miste det” ("if you don't use it , you will lose it!")

Eleverne kan bruge Google + ( Google + ) til at diskutere deres projekter. De kan endda finde online videokonferencer gratis for op til 10 personer, der bruger Google Hangout. Og for at holde styr på gruppediskussioner, kan man endda poste dem direkte på YouTube – ret smart, hva’?

Twitter kan bruges til hurtigt at ”tweete” en ide og så få hurtig respons, så længe teksten er inden for 140 tegn. På den måde kan man spørge de andre af gruppens medlemmer, hvad de synes om ideen. Hurtigt og smart: Twitter

Titanpad er en anden fantastisk måde at holde kontakten – I klasseværelset eller uden for klasseværelset. Det er bedst at tilskrive et gruppemedlem til at holde styr på ”pad’en” for hver gang fordi man er nød til at invitere alle andre. Hvis dette virker svært fordi gruppen endnu ikke er nået det stadie, kan læreren i stedet være leder af gruppen. Men ideelt er det jo tanken, at eleverne skal vokse individuelt nok til at bruge deres hjemmetid (ellers vil dine lærertimer strække sig længere end de normalt gør!). Eleverne er nød til at have hinandens e-mailadresser og derefter invitere dem til ”pad’en”. Hvert medlem kommer så på ideer, så når de skriver kommer det de skriver til at stå med forskellige farver og så kan man gemme og eksportere dette ud som en rapport over arbejdsfordeling og samarbejde i forhold til de forskellige gruppemedlemmer. Se dette uddrag: Titanpad

Klik nu på start-knappen og se, hvordan samtalen kører og mellem hvem – transparent deltagelse for læreren.

Dette er en fornuftig brug af de sociale medier til at lave gruppearbejde idet det fjerner den højeste stemme – et element af gruppearbejder, der i høj grad og ofte skræmmer andre medlemmer af gruppen.

Samtalen kan gemmes som et dokument eller en PDF-fil ved at bruge ”Importer/Eksporter”-knappen. (Import/Export).

"Marketplace" (Markedsplads); Dette er en god aktivitet som kan bruges i klasseværelset, og som jeg vil sætte i forhold til sociale medier. Først og fremmest til klasseværelset. Opdel eleverne i grupper af fx 4. Emnet som de skal præsentere er “milestene i rejser og turisme I det 20. og det 21. århundrede samt deres indflydelse på industrien”. Du kan fx vælge 4 milestene som fx introduktionen af krydstogtskibet, 2. Verdenskrig, introduktionen af flymaskinen; introduktionen af pakketilbud osv. Hver elev skal være én af disse milepæle og skal gå rundt på “markedspladsen” for at søge information om disse milepæle, som de så kan tage tilbage til deres gruppe. I et normalt klasseværelse ville det nok kræve ret meget tid fra lærerens side at skulle sætte resurserne rundt på markedet for at eleverne skal gå rundt og kigge på den information, der er relevant for deres opgave. På vejen vil de sikkert støde ind i andre elever, der kigger efter information om de samme milepæle som dem og det vil forhåbentlig dele deres viden og derefter tage deres viden med tilbage til deres gruppe. Herefter skal gruppen præsentere over for læreren, hvad de har fundet ud af. For at gøre dette mere virtuelt, kan eleverne i klasseværelset måske have adgang til iPads, tablets, computere eller de kunne gøre brug af deres smartphones. Forestil dig nu, at der er tale om et ”virtuelt klasseværelse”, fx at eleverne har adgang til alle information og resurser på internettet. På et bestemt tidsrum, der er angivet af dig. Måske delvist i klasselokalet, måske til at undersøge og samarbejde om lektier uden for klasseværelset.

I stedet for at bede eleverne om at vandre rundt i klasselokalet for at lede efter resurser, kan du få dem til at registrere sig på ZITE.

Zite er et online-magasin, der giver dig mulighed for at indskrive temaer, der interesserer dig og derefter vil de fremvise artikler der præcist refererer til det emne eller område af interesse. Hver enkelt elev kunne opsætte deres eget ”Zite” med de milepæle som du tildeler i deres hoveder og skrive de emner ind som måske kunne give meningsfuld og brugbar information og artikler på området. Studerende kan på denne måde søge på internettet (World Wide Web – WWW) imellem millioner stykker information.

Kig på de følgende for at få en rundvisning for brugen af Zite;

digitale indfødte?


Du kan også inddele grupperne i elever, der arbejder sammen om én milepæl og derefter bytte artikler, kigge på diskussionen og på de tilsete artikler gennem en blog eller noget andet lignende Titanpad, som vi snakkede om tidligere. Dette ville evaluere milepælenes indflydelse og relevans i forhold til rejser og turisme. Herefter går de tilbage til deres ”normale” grupper og sætter al information fra deres ”Zites” på hver sin milepæl til at skabe en fænomenal præsentation via video, som kan uploades på klassens YouTube side, som du har sat op med musik! Eller elever kan skabe deres egen Pinterest væg, som et andet socialt medie, der kan bruges til at præsentere deres fund.

Se denne video for at lære, hvordan man bruger Pinterest;


digitale indfødte?

Begge af disse metoder vil tillade et samarbejde og gruppearbejde, som viser de sociale medier på sit bedste!

Prøv?

Der er hundredvis af sociale medie-hjemmesider og der er meget litteratur omkring den pædagogiske brug af dem, gruppearbejde og hvorfor sociale medier er så tiltalende for os som mennesker. Tag et kig på denne artikel (dog kun på engelsk), der kommer fra at tilføje neurologi, uddannelse og sociale medier til et ”Zite kig”;

"Denne del af hjernen beslutter, hvad der bliver populært på de sociale medier"

Resurser

Referencer:
Coffield, F. & Williamson, B. (2011) From exam factories to communities of discovery: the democratic route, London, Institute of Education

En interessant kilde fra Learn Higher Centres for Excellence in Teaching and Learning, som præsenterer nogle af fordelene og ulemperne ved gruppearbejde;

""


Tuckman,B (1965)‘Developmental sequence in small groups’, Psychological Bulletin, 63, 384-399. The article was reprinted in Group Facilitation: A Research and Applications Journal ? Number 3, Spring 2001 and is available as a Word document: "" Accessed January 14, 2005.


Bales, R. F. (1965) ‘The equilibrium problem in small groups’ in A. P. Hare, E. F. Borgatta and R. F. Bales (eds.) Small Groups: Studies in social interaction, New York: Knopf.


Brown, R. (1999) Group Processes 2e, Oxford: Blackwell.


Forsyth, D. R. (1990, 1998) Group Dynamics, Pacific Grove CA.: Brooks/Cole Publishing.


Schön, D. (1983) The Reflective Practitioner, London: Temple Smith.


Tuckman, Bruce W. (1965) ‘Developmental sequence in small groups’, Psychological Bulletin, 63, 384-399. The article was reprinted in Group Facilitation: A Research and Applications Journal ? Number 3, Spring 2001 and is available as a Word document: http://dennislearningcenter.osu.edu/references/GROUP%20DEV%20ARTICLE.doc. Accessed January 14, 2005.


Tuckman, Bruce W. (1972) Conducting Educational Research, New York: Harcourt Brace Jovanovich. Fifth edition 1999 by Wadsworth.


Tuckman, Bruce W. (1979) Evaluating Instructional Programs, Boston: Allyn & Bacon.


Tuckman, Bruce W. (1984) ‘Citation classic – Developmental sequence in small groups’ Current Concerns. Available: as a pdf file: ""


Tuckman, Bruce W. (1988; 1998) The Long Road to Boston, Tallahassee, FL: Cedarwinds Publishing.


Tuckman, Bruce W. (1996) Theories and Applications of Educational Psychology, New York: McGraw Hill. Third edition with D. Moneth published 2001.


Tuckman, Bruce W. (2003) ‘Homepage’, Ohio State University, http://www.coe.ohio-state.edu/btuckman/, Accessed January 14, 2005.


Tuckman, Bruce W., & Jensen, Mary Ann C. (1977). ‘Stages of small group development revisited’, Group and Organizational Studies, 2, 419- 427.

Tuckman, Bruce W. and O’Brian, John. L. (1969) Preparing to Teach the Disadvantaged, New York: Free Press

Personal tools