Using mind maps to enhance social media

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search


Contents

Hvad?

Mind maps (tankekort) er fantastiske. Ærlig talt, det er de virkelig .
Det kan godt være, at du ikke er den største fan af dem, men al evidensbaseret viden fortæller os, at mind maps, grafiske organisatorer og brainstormings (idestorms) aktiviteter tilbyder unik indsigt i, hvordan vores hjerne fungerer. .
I denne sektion vil vi overveje de fordele, der er ved at bruge mind maps til at planlægge, kontrollere og skabe samarbejdende arbejde drevet af de sociale medier. Der vil være en lille smule videnskab involveret, men dette er ikke for at undervise dig i de meritter der findes med at bruge mind maps, men i stedet for at bestyrke hvor brugbart de er i undervisningen og i indlæringsprocessen.

Hvorfor?

Denne sektion er ikke designet til at forherlige de positive egenskaber ved brugen af mind maps til idedannelse, ideskabelse eller notat-skrivning, men i stedet for at diskutere hvordan mind maps kan bruges i planlægningen, skabelsen og samarbejdet i undervisningen for både dig og dine elever.

Det er også relevant at overveje, hvordan hjernen virker i forhold til indlæring og lagring af information. De følger i en rækkefølge så du kan beslutte hvilken tilgang, der vil passe dig bedst i forhold til de mål dit sociale medie projekt eller brug har.

Med det sagt, så synes jeg, at det er relevant at diskutere videnskaben bag, hvorfor mind maps fungerer så godt.

Her kommer den videnskabelige del…

Et mind map har en række fordele i forhold til den lineære form for notat-skrivning og idedannelse. For eksempel:

Error creating thumbnail: Unable to save thumbnail to destination
a list oflists

1. Midten eller hovedideen er mere klart defineret.
2. Den relative vigtighed af hver ide er indikeret klart. De vigtigere ideer er nærmere midten og de mindre vigtige ideer er nærmere kanten.
3. Sammenhængen mellem nøglebegreberne vil med det samme kunne ses fordi nærheden og sammenhængen kan ses.
4. Som et resultat af det ovenstående vil genkendelse og gensyn vil blive mere effektivt og hurtigere.
5. Strukturens natur tilbyder at der kan tilføjes ny information uden at man skal viske ud eller prøve at putte ind i en sammenhæng.
6. Hvert tankekort vil se og være forskelligt fra hinanden. Dette vil styrke genkendelsen.
(Buzan, 1984, pp.91-92). Da Buzan først skrev sin bog i 1974, snakkede han om fordele ved teknologi og hvordan dette kunne illustrere hvordan vi forstod hjernen, specielt i forbindelse med genkendelsen af billeder i hjernen. Desværre var dette i 1974, og teknologien var ikke helt som den er i dag. Buzan refererede til introduktionen af et hologram (tredimensionelt billede) som en måde at forstå vores egen perception og mentale billedhukommelse.

Selvom bogen er skrevet for 40 år siden, er Buzans pointe stadig sand. Hjernen er i stand til at absorbere meget mere information når den er præsenteret for alle slags mind map end når man sammenligner med ideer, der er udformet på en liste.

Buzan understregede de problemer, der ofte er forbundet med at bruge en liste til noter. Disse er problemer, der er forbundet med ordnede lister:
the problem with ordered lists

· Orden
· Logisk rækkefølge
· Start
· Slutning
· Organisering
· Tid
· Distribution
· Vægt på ideer
· Mental blokering
Se videoen for yderligere information-->

Billedet ovenfor, der viser en liste af lister, viser, hvordan en lille gruppe af ideer ofte er formet inden for en ordnet liste. Men fælles for dem alle er, at de kan ændres til mind maps for at blive mere tiltalende og brugbare. For eksempel kan indkøbslisten blive kategoriseret i forhold til supermarkedets forskellige arealer, så du fx kan huske at købe alle tingene fra frostafdelingen. Et andet eksempel er når man opstiller plusser og minusser ved et projekt og applikationer eller kreativitet kan blive afvejet i stedet for at blive tilsløret af mindre problematikker. .

Hvorfor er dette brugbart på de sociale medier?

De sociale medier ændrer sig hele tiden; Dette inkluderer nye applikationer, hjemmesider og brugen af pop-ups i en konstant rate. Mind mapet nedenfor demonstrerer nogle af de applikationer, der kan bruges. Mange af disse er anvendelige i et klasseværelsesmiljø. .

social mediaby category

De sociale medier tilbyder en enorm stor mængde muligheder i forbindelse med deling, samarbejde, skabelse og informationssøgning og uden at de uddannelsesmæssige mål går tabt.
Mind maps kan være brugbare i mange aspekter af disse processer.

Først og fremmes i planlægningsfasen:
Imens du begynder at planlægge skabelsen af et fælles projekt er det vigtigt at du husker, hvilken slags medie, der skal bruges til at præsentere slutproduktet. Dette er endnu mere relevant når man bruger sociale medier, og giver anledning til at man bruger et mind map til at planlægge processen. I skabelsen af de fleste projekter, vil ideer opstår, resultater og konklusioner vil ændre sig og det færdige projekt vil se anerledes ud end man først havde forestillet sig. Dette fremstår på en skala ud over alle andre når du beslutter dig for at bruge de sociale medier i projektet.

Sociale netværk er i deres sags natur flydende og konstant i forandring. I begyndelsen af dit projekt, ide eller konceptfasen, tror du måske, at det er smartest at bruge Twitter eller Facebook. I løbet af selv et meget lille projekt, bliver det måske tydeligt, at disse medier ikke er de bedste at bruge og at de heller ikke er de eneste medier, der kan bruges. På dette tidspunkt er det dog ofte tilfældet, at projektet er startet og at det derfor vil være for tidskrævende at finde et andet medie til at arbejde med projektet.

Dette ville dog måske ikke have været et problem, hvis du blot havde planlagt projektet inden i et mind map (Eller brainstorm eller grafisk organisator). Hvorfor er det sådan? Det er fordi, fra udgangspunktet, ville et mind map have fået dig til at finde på flere tilgange til at fuldføre projektet. Det ville have fået dig til at tænke i større baner, så du ville have været i stand til at dække flere ideer. (Selv små og ikke så relevante ideer, som ellers ville have været forsvundet ind i hinanden).
Hvis du mislykkedes med at planlægge, planlægger du at mislykkedes (Fail to plan, plan to fail). Sådan lyder et ordsprog.

Anden del er skabelsesfasen:
Når dit projekt er planlagt er der heller ingen grund til at lade mind mapet ligge. Som forklaret i det foregående, giver et mind map en langt tættere realisation over, hvordan vores hjerner fungerer. Derfor er dette en tilgang, som elever ville finde brugbar når de skaber deres arbejde, hvor de skal demonstrere deres færdigheder og præsentere deres færdige projekt.

Sektionen nedenfor tilbyder nogle ideer til, hvordan dette kan virke i forskellige kontekster.

Brugen af 'infografikker'

Informationsgrafikker eller “Infographics” er grafiske visuelle repræsentationer af information, data eller viden som har til opgave at præsentere kompleks information hurtigt og klart. De kan forbedre kognition ved at bruge grafikker til at forbedre menneskets visuelle systems evne til at genkende mønstre og tendenser.

.
Londons Undergrundskort, designet af Harry Beck i 1931

Måske er den mest kendte infografik af alle (skabt længe før disse tendenser begyndte), kortet over Londons undergrund (London Underground) lavet af Harry Beck i 1931 og kopieret over hele verden i lignende transportsystemer. .

Dette er egentlig et kæmpe stort mind map, som måske tilbyder den mest omfattende information til at navigere rundt i en af de største byer i verdenen. .


.Videoen ovenfor er skabt i Educreations og kan ikke indkapsles på en MediaWiki side, men du kan indkapsle alle andre kreationer fra en app til andre formater såsom WordPress eller Moodle.

Hvordan?

At bruge Prezi som et fælles mind map

eksempel på en Prezi præsentation

Prezi kan bruges til at skabe en præsentation, hvor man kan zoome ind på de forskellige områder. Den linker information på en interessant samt en visuelt smuk måde. Du kan skabe præsentationer som bevæger sig fra monologer til dialoger. Prezi ændrer den traditionelle og lineære præsentation fra applikationer såsom PowerPoint på en mere fælles og dynamisk måde. I alle licens typer er der en mulighed for ikke bare at dele din Prezi, så den kan ses af andre mennesker, men også at ændre din Prezi i fællesskab.

Prezi Collaborate (Prezi Samarbejde) er en online fælles egenskab, som muliggør at op til ti personer (fysisk sammen eller geografisk adskilt) kan samarbejde om at redigere og vise deres præsentation. Brugere bruger Prezi samtidigt, og hver af disse brugere er visuelt repræsenteret i præsentationen ved et vindue med en lille avatar. Selvom Prezi Møder kan laves samtidigt, er dette ikke den eneste løsning. Deltagere kan inviteres til at redigere Prezi præsentationen på et senere tidspunkt, hvis de ønsker dette. Der vil blive sendt et link til deltageren og vedkommen har op til ti dage til at redigere præsentationen. Prezi Møder er inkluderet i alle licens-typer. (Kilde: Wikipedia).

En serie af delte Prezi'er

Skærmbilledet til venstre viser, hvordan dette kan bruges som et samarbejdsværktøj til at udvikle præsentationer elever imellem. Linket nedenfor viser en Prezi, der var skabt til en IT-klasse, som diskuterer internetsikkerhed. Eleverne blev givet et individuelt emne til at undersøge og slutresultatet var en sammenlægning af ideer, skabt som et mind map og som linkede relevante områder af emnet.
En Prezi om Online Sikkerhed

En Prezi om Online Sikkerhed










Prøv?

1. Aktivitet: En stykke papir og en blyant

Vær’ ikke bange for at bruge et papir og en blyant.
Bare fordi vi lever i en teknologisk verden med adgang til computere, tablets og smartphones, skal man huske, at papir stadig findes…
Før du giver dig i kast med teknologien, kan du kortlægge dine ideer på et stykke papir.


2. Aktivitet: Prezi

Skab en Prezi om et givet emne fra dit specielle område, men undlad detaljerne. Herefter beder du eleverne om at gå ind og redigere dette, samt tilføje indhold/ideer til dit arbejde.

3. Aktivitet: Uddannelseskreationer (Educreations)

Bed eleverne om at kortlægge deres projekter ved brug af Educreations. Med dette kan de præsentere et dynamisk eksempel på projektets struktur, en kritisk tilgang eller GANTT præsentation, som kan tilgås igen på et senere tidspunkt.

Resurser

www.prezi.com
www.educreations.com

Personal tools