Security/safety when online

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search

Contents

Hvad?

Formål Hoved formålet med dette kapitel er at promovere refleksion og kapacitetsopbygning i hele uddannelsessystemet med fokus på at få børn og unge til at forstå, hvordan man bruger internettet. Hvad er de vigtigste risici og trusler for dem og hvordan opbygger man præventive strategier inden for skolens kontekst. At være opmærksom på de forskellige platforme de benytter sig af, gøre sig bekendt med de centrale applikationer (apps) samt Web 2,0 applikationer og service, hjælper os til at se udfordringerne i øjnene.

Vores tilgang er hovedsagligt med henblik på børn og unge fra 8-16 år, selvom den også kan bruges til unge op til 18 år.

Vi vil i særdeleshed reflektere over:

  • Hvordan og hvorfor elever bruger internettet og årsagerne til, at det er så fængslende.
  • En overordnet ide om eksisterende online risici og trusler, specielt de hyppigste og vigtigste.
  • Underviserens rolle i forhold til elevers risikofyldte adfærd og behovet for at igangsætte og etablere strategier og handlinger i forbindelse med dette.
  • Bevidsthed og assisterende resurser såsom hjælpe og reporterende platforme.


Indhold

Vi har organiseret indholdet i dette kapitel i 4 forskellige emner:

  1. Emne 1: Hvordan mindre børn bruger de sociale medier. Nogle data, analyser og refleksioner.
  2. Emne 2: Kilderne til risici og trusler.
  3. Emne 3: Præventive handlinger. Underviserens rolle.
  4. Emne 4: Præventive resurser og værktøjer.

Hvorfor?

Emne 1: Hvordan mindre børn bruger de sociale medier. Nogle data, analyser og refleksioner

  • Basal viden: At vide og forstå, hvordan eleverne bruger internettet.
  • Det søgte mål: At vide og forstår hvordan og hvorfor elever bruger internettet og forstå årsagerne til, at det er så fængslende for dem.




1: Privatliv er et nøgleord som brugere skal være opmærksomme på og mindre børn skal lære om dette i en tidlig alder. Ydermere relaterer dette koncept sig til to andre: Digital identitet og et online ry.

  • Digital Identitet
Suma en.jpg
En række af informationer om individuel eller en organisations eksponering på internettet (personlige data, billeder, registrer, nyheder og anmeldelser…) former en beskrivelse af personen på et digitalt niveau.
Informations- og kommunikationsteknologi skaber en udvidet identitet for de fleste brugere. Informations- og kommunikationsteknologi fremmer deres færdigheder og tillader dem at være i kontakt med andre brugere og opretholde forskellige niveauer af venskaber, intimitet og engagement i sociale relationer.
Internettet bruger dette til at skabe disse muligheder og bruger også de fordele, som ideen om en social identitet skaber på forskellige niveauer af forpligtelse og offentliggørelse af privatliv.
  • Digitalt ry
Det digitale ry er den mening eller sociale status som brugere har af den online oplevelse af en person eller en organisation.
Et ry er en social konstruktion, et produkt, der er skabt og samlet i fællesskabet som, uundgåeligt, har positive eller negative virkning som et resultat af den offentlige sammenhæng. Det er også klart at fordi dette koncept er bygget op på indtryk af andre, er vores ry ikke under absolut kontrol, hverken altid eller fuldt ud; men du kan alligevel styre det til en vis grad. I hvert fald kan man bidrage til at opbygge et passende indtryk af de individuelle og kollektive meninger ved brug af relevante fakta.
Du kan se et eksempel ved at se denne video om digitale ry:
Digital reputation

2: Hvad laver eleverne når de er online? Til at starte med, er der her et referat (dog kun på engelsk):


3: Hvor bruger børn internettet?

% af børn, som siger, at de bruger internettet på de følgende steder
%, der har eget værelse derhjemme sammenlignet med %, der bruger det derhjemme, men ikke på deres eget værelse.
  • Halvdelen (49%) af alle børn bruger internettet på deres eget værelse eller andre private værelser i hjemmet.
  • 62 % bruger internettet i stuen eller andre delte rum i huset.
  • Overordnet bruger 87% internettet derhjemme, 49 % på deres eget værelse, 38 % andre steder i hjemmet.
  • To udfordringer skiller sig ud: Først og fremmest er den bedste mulighed for at skabe bevidsthed omkring sikkerhed på internettet ved at henvende sig til børnene selv, men det er også vigtigt at henvende sig til forældrene med disse informationer for at ramme flest mulige grupper af børn. For det andet, bruger mange børn nu internettet på steder, hvor det er svært for forældrene at kontrollere og overvære, hvad der sker.
  • Det næstmest anvendte sted, efter de 87 %, der bruger internettet i hjemmet, er brugen af internettet på skoler og gymnasier (63%).
  • Dette gør skolen til et vigtigt sted for hjælp og retningslinjer til brug af internettet samt råd fra lærere. Men det er dog bemærkelsesværdigt, at selvom de fleste skoler i Europa har internetadgang på den ene eller anden måde, så bruger over en tredjedel af de 9-16-årige ikke internettet på skolen, og disse børn og unge vil dermed ikke rammes af sådanne politikker, som de, der er nævnt ovenfor.
  • Hjemmet og skolen står for store dele af børns tredje reporterede gennemsnitlige brug af internettet. Andre hyppigt anvendte steder inkluderer brugen af internettet hos en ven, som det blev reporteret i halvdelen af gangene (53 %) og hos familie (42 %) af gangene.
  • Mindre hyppig er brugen af internet på offentlige steder, med kun 12 %, der bruger internettet på en internetcafe, samt 12% på et offentligt bibliotek eller andre offentlige steder. 9 % bruger det generelt når de er ude og 'strejfe'

4: Hvordan elever og studerende har adgang til internettet

Platforme, som børn bruger til at gå på internettet på
  • De fleste børn (58%) går stadigvæk på internettet fra en delt personlig computer (PC), men
  • Det næstmest almindelige er dog at gå på internettet fra egen PC (35%).
  • Næsten en tredjedel (32%) går på internettet fra deres fjernsyn.
  • Omkring en anden tredjedel går på internettet fra deres mobiltelefoner (31 %).
  • Og en fjerdedel bruger internettet fra deres spilkonsoller (26%).

Fordi computeren længe har domineret brugen af internettet, er disse andre muligheder kommet i løbet af de senere år.

  • Omkring en fjerdedel går online ved at bruge en personlig bærbar computer (24%) eller en delt bærbar (22%), hvilket er et resultat af, at brugen af bærbare generelt er steget. Dette påvirker selvfølgelig også børns adgang til dem.
  • 12 % går på internettet ved at bruge en håndholdt eller en transportabel portal (fx iPod Touch, Iphone eller Blackberry).

5: Hvad tror du, at de oftest laver på internettet?

Vi anbefaler, at du laver en øvelse:: Prøv at sortere fra 1 til 4 (fra højst til lavest), de følgende brug, som børn bruger internettet til:
  • Skolearbejde
  • Spil Online
  • Se videoer online
  • Bruger de sociale netværk.
Når du har gjort dette, skal du klikke på linket herunder for at se data og information, og her vil du nok finde ud af, at der er en del fordomme på området.


6: Hvor stor en procentdel af børnene, tror du, har en social netværksprofil?

Før du klikker på linket, prøv at overvej spørgsmålet og giv dit bud på et antal i procent!

Emne 2: Kilden til risici og trusler

  • Basal viden: De vigtigste risici og trusler for børns brug af sociale hjemmesiders platforme og applikationer.
  • Forsøgte mål: Få en overordnet ide om de risici og trusler, der er på nettet, specielt i forhold til de hyppigste og de vigtigste.



1: 1: Lad os lige stille et spørgsmål før du fortsætter. Hvilke risici og trusler på nettet kender du i forvejen til?

Prøv at lave en liste over de risici, som du allerede kender. Det vil hjælpe dig til at se, at vi normalt bare lægger mærke til de mest åbenlyse og forfærdelige risici, men at der er mange flere at finde i vores hverdag samt at vi normalt ikke ser disse som en trussel. Det betyder selvfølgelig ikke, at man kan glemme de trusler, der er mest åbenlyse eller de mest pågående. Det er netop disse, hvor vi har mest mulighed og større kapacitet til at påvirke vores elevers undervisning.

2: Se denne video, halvt seriøst og halvt useriøst. Har du nogensinde tænkt, at dette kunne udgøre en trussel mod dine yngre børn?

The Double Check is God
Kilden til risici og trusler
Base: 5,033 piger and 4,603 drenge, som nævner mindst 1 risiko. (kun førstnævnte risici)
Base: 9 - 16-årige, der nævner en platform, når de taler om risici
Base: 9 - 16-årige, der beskriver en platform, når de taler om risici




3: På en dobbeltakse finder vi på nordsiden indholdsrelateret; på sydsiden finder vi kontaktrelateret; på østsiden trusler, der opstår som følge af andres opførsel og i vest finder man trusler, der er opstået af ens egen opførsel; Vi bruger disse kilder til risici og trusler, som udgør et tilnærmelsesvist globalt kort.

Hvis du er i tvivl om betydningen af nogle af elementer, kommer der her en lille ordforklaring::




4: Hvilke ricisi er forbundet med køn?

  • Drenge er mere optaget af voldeligt indhold (inklusiv eksplicit vold, aggressiv adfærd og blodigt indhold) end piger er (21 % over for 16 %).
  • Piger er mere optaget af de risici, der er forbundet med kontakt end drenge er (17% over for 10%) samt risici forbundet med opførsel (20% over for 18 %).
  • Der er ingen kønsforskel i risici forbundet med pornografi: 22 % af drenge og piger nævner dem som en risici. .





5:Hvilke opfattelse har mindre børn af risici?

  • Når drenge og piger vokse, gør deres interneterfaringer og deres måde, hvorpå de bruger internettet, det også. Dette involverer også en stigning i risici. I en alder af 9 år, er det mindre sandsynligt og synligt, at de diskuterer de risici, der bekymrer og vedrører dem, 24%, som er stigende til 45% når de er 16 år.
  • Børn, der nævner risici stiger signifikant mellem 9 og 12 år. Det skyldes måske, at denne gruppe af unge mennesker har adgang til nye aktiviteter, afprøver nye friheder og tilegner sig nye færdigheder hurtigere end deres udvikling af modenhed når at følge med.
  • Det er også vigtigt at nævne, at den procentdel, der nævner risici er højere hos piger end hos drenge. Fra den tidlige teenagealder har piger mere sandsynlighed for end drenge at bemærke de online risici, som fremkalder bekymring i deres øjne.
  • Drenge nævner generelt mere de bekymringer vedrørende vold, hvor piger er mere modtagelige i forhold til de risici der er ved kontakt og opførsel.






6:Afhænger opfattelsen af risici af de sociale mediers servicer?

  • Risici, der er forbundet med at dele videoer (fx på YouTube), omhandler mest vold (30%), pornografi (27%), hvor risici i forhold til indhold ligger på 30 %.
  • Risici forbundet med sociale netværk (som fx Facebook) er dog mest forbundet med risici i forbindelse med opførsel (48%) og risici ved kontakt (30%).







Hvordan?

Tilgange til brugte handlinger, der kan bruges i skolens kontekst.



Emne 3: Præventive handlinger. Underviserens rolle

  • Basal viden: Præventive handlinger. Underviserens rolle.
  • Søgte formål: Reflekter over underviserens rolle i forhold til risici-forbundet opførsel af elever og behovet for at oprette præventive strategier og handlinger.




1: Hvilke ting kan vi arbejde med på skolen?

What do we mean when we speak of minors and risks.jpg
What role for educators.jpg
What kind of actions could we undertake.jpg
5 action strategies at the school.jpg
10 advices for parents.jpg
Vi bør starte ud fra det præmis, at internettet er blevet en uundværlig del af børn og unges liv. Teknologi er her for at blive og vores børn er født med den og overvejer ikke et liv og en verden uden teknologien. .
For første gang i historien er der opstået et paradoks i det faktum at den yngre generation er mere erfaren end deres lærere i forbindelse med emnet globalt omfang. De, som man kan kalde digitale indfødte, har en større håndgribelig viden om internettet og teknologien. Men lærerne og forældre prøver dog hårdt på at blive digitale immigranter.
Men ikke alt er så let. På trods af teknologiske fordele, er svagheden ved det at være barn og ung stadigvæk tilstede. Truslerne kan forhindre at den harmoniske og glade udvikling forbliver den samme, men disse har informations- og kommunikationsteknologien samt de sociale netværk fundet en ny måde at gøre til virkelighed på.
Det er ikke for at opfinde nye mekanismer for uddannelse af børn, men i forhold til at udvikle det vi i forvejen har og bruger hver dag i klasselokalet til at udfordre de sociale medier og deres servicer og applikationer.
Vi skal også gå langt væk fra en analyse som er fuldstændig negativ: fx som den at ”Internettet er skidt”. Det virker simpelthen ikke til at uddanne nye generationer blandt andet fordi det simpelthen ikke er sandt, og det ved eleverne også godt.
Som vi har set i de foregående emner, er lysten til at udforske og fastlægge grænser alt for stor til ikke at give dem lov til at udforske denne nye verden. Men virkeligheden viser dog, at med sådanne ting og andre, som altid, behøver børn og unge vores støtte og assistance til at være i stand til at opbygge en digital kompetence til at vokse som personer.


2: Hvilke roller har læreren eller underviseren?

Fra vores position som undervisere, som normalt er i kontakt med børn og informations- og kommunikationsteknologi, er vi i den privilegeret situation, at vi kan agere som ”formidlere” og dermed forhindre risici samt tilbyde viden og processer om risici som børn og unge potentielt er eksponeret for i deres internetaktiviteter, specielt på de sociale netværk.
Vi taler altså om at ”formidle” og ikke at ”løse problemer”. Her taler vi altså om enten at opføre os som undervisere eller som ”Supermand”. Lad os droppe dette pres og lad os i stedet se realistisk på hvad der er vores færdigheder og hvad vi er i stand til. Og hertil kommer også, at vi skal bruge vores sunde fornuft og handle ud fra dem.
Fra vores professionelle rolle kan vi opdele dette i 3 funktioner:
  • Ledsagelse af elever når de er i kontakt med internettet og sociale netværk, ”være sammen med dem” om at skabe plads til dialog og refleksion som gør dem i stand til at være bevidste om deres sårbarhed og behovet for at forhindre en adfærd, der truer deres personlige integritet.
  • Træning. Underviseren giver eleverne færdigheder i at beskytte dem selv, så de er i stand til at bruge sociale mediers værktøjer på en fornuftig måde. Vi hjælper dem også til at udvikle færdigheder i at tænke kritisk i forhold til brugen og hvordan man opfører sig på internettet. I tillæg kan underviseren tilbyde forældre-træning, information og ekspertise i de værktøjer som eleverne bruger; koordinere mekanismer til at overvåge og analysere de aktiviteter, som deres børn udfører på internettet.
  • Lav nogle retningslinjer for Tillid & Tiltro for elever og deres miljø. Internet caféer, biblioteker, skoler og fritidscentre kan nævnes som steder, hvor man kan oparbejde initiativer, der sikrer sikker og rationel adfærd på internettet. Dette gøres fx ved at have diskussioner, workshops og steder hvor eleverne kan træne effektive og præventive handlinger. De her institutioner er også perfekte steder til at opfange farlige og risikofyldte situationer, og kan fungere som formidlere af løsninger, som kan arbejde med sagerne, hvis blot underviseren har de nødvendige færdigheder eller kan omdirigere løsninger til nødvendige steder og professionelle, specielt i alvorlige tilfælde


3: Hvilke handlinger kan vi udføre fra skolen?

Fra disse tre emner kan vi forstå vores rolle. Vi fokuserer på disse tre former for udførelse, alle kan i sin helhed forstås som:
Påtaler risikofyldte situationer: Under vores daglige aktiviteter er det modtagelsen og det at opfange potentielle risici, som gør os i stand til at handle, hvis de skulle opstå. Som eksempler er:
  • At man opretter mekanismer for overvågning og opdagelse af situationer og opførsel der potentielt kan udgøre en risiko for et mindre barn.
  • Når man er blevet bevidst om en eksisterende risiko for et barn, er det vores ansvar at handle ved at modulere denne adfærd, afhængig af vores kunnen og rolle i situationen. Hvis vi handler som formidlere, skal vores tilgang involvere broer til generationen, områder af tillid, hvor vi kan opbygge en dialog som har barnet som første prioritet.
  • Vores position på frontlinjen er en privilegeret position når det handler om at opfatte og organisere de første skridt, men vi skal være utrolig forsigtige i disse første skridt, fordi vi kan få resultater der er helt forskellige fra den tilsigtede tilgang. Nogle gange anbefaler vi at den tilgang man vælger ikke altid er dem mest direkte tilgang: Snak med miljøet, med familien, skolen; dette kan hjælpe os med at skabe et solidt billede af, at vi hjælper til en sikker kommunikation med barnet og opretholder den nødvendige balance mellem opretholdelse af privatliv og behovet for, indimellem hastigt behov, for at tage sig af risikofyldte situationer.


Handling før en risiko.. Der er mange årsager til at vi er nød til at mobilisere vores rolle som undervisere hvis vi skal opfange de mindre børn, der kan havne i knibe, men de er selvfølgelig nød til at være årsager som er tegnet op ved hjælp af øvelser i forhold til det professionelle ansvar. Vi skal heller ikke glemme at udøve vores professionelle kompetencer og øve god fornuft, forsigtighed og omtanke, men vi er nød til at vide, hvor vores grænser går:
  • Indsaml information for at forbedre situationen og udform en solid handlingsplan. Vi kan ikke bare agere ud fra hvad vi høre nogen sige, indsaml information om den givne situation og omkring den information, der allerede er. Det vil bevirke, at vi bedre kan agere og derfor bedre kan hjælpe eleven. Afgørelsen skal ikke være baseret på subjektive rygter eller meninger, men skal baseres på fakta.
  • Vær kendt og bliv genkendt i den studerendes miljø. Både positivt og negativt kan den studerendes miljø og omgangskreds spille en væsentlig rolle i tilkendegivelsen og omfanget af risikoen (for eksempel i styrken af snyderier og en sneboldeffekt). Vi er nød til at vide, hvor meget vi kan stole på familien, gruppen af venner og skolens miljø. Vi vil selvfølgelig opspore nøgleelementer, som kan være med til at vi tager de rette afgørelser og også til at opfange dem som samtalepartnere og som formildere af en løsning.
  • Vær bevidst om tidsfaktorer. Hvis vi skal gøre fremskridt i de to foregående pointer, skal vi have en klar ide om, hvor hurtigt og hvor meget der er brug for en handling. Der findes episoder, hvor det er vigtigt at handle hurtigt (for eksempel i forhold til pædofili eller ”grooming” på engelsk) og så er der episoder, hvor det er vigtigt, at det sker efterhånden (for eksempel ved tilføjelser). Det skal være klart at bortset fra at der ligger et ansvar hos underviseren, så har vi som borgere også et ansvar til at reportere kriminalitet, når vi hører om det.
  • Begræns og kend vores rolle som underviser. . Det betyder også, at kende sine grænser. Hvis vi er bibliotekarer, lærere, overvågere eller formidlere af en internetcafe, vil vi selvfølgelig tage en rolle som ”formidler” af løsninger og ”forbinder” af aktører. Hvis dette er tilfældet kan det være en god ide at have et professionelt netværk, hvor du kan bruge tid hvis du behøver hjælp eller gode råd.


Forebyggelse er bedre end handling.

Dette er vores styrke, som vi kan udvikle os selv i. Den daglige kontakt med børn og unge og ofte også med deres familier, vil give os et fantastisk miljø til at opbygge forebyggelsesaktiviteter og hjælpe os til at skabe dynamik og råderum til at vi kan etablere en dialog, hvis det bliver nødvendigt at blande sig. Det er i vores hænder at gøre mange ting, men ikke nødvendigvis noget der er økonomisk svært eller dyrt.

Eleven skal være klar til at fornemme potentielle risici, for eksempel er de nød til at vide, at hvis nogen spørger om personlige oplysninger eller billeder, skal de være i stand til at analysere sig frem til hvad han eller hun gør i tiden, hvor de er på internettet.
  • Et fantastisk initiativ er at overveje, at internetrisici-forebyggelse skal være en transversal arbejdslinje som skal igangsættes som en del af handlingsplanen på skolen, på biblioteket, på internetcafeen og i fritidscenteret.
  • For børn og unge mennesker kan vi anbefale og promovere handlings- og arbejdsworkshops, kritisk analyse- og videns aktiviteter. En arbejdslinje er at sætte profiler op på sociale netværker til at kontrollere indstillinger i applikationer (browsere og apps) til at beskytte privatlivet; eller tilbyde diskussioner og gode øvelser omkring digital identitet og ry.
  • For forældre promoverer vi træning og diskussion, som gør dem i stand til at håndterer og lære de værktøjer, som deres børn bruger. Vi vil også introducere steder for refleksion over brug, sporing og bedre forebyggelsesstrategier til alle aldersgrupper. Vi vil også gøre dem bevidste om deres ansvar og de fordele, der er ved at følge deres børn på de sociale netværk.
  • Skabe et kompleks netværk inden for miljøet, som deler dine handlingsplaner for at forbedre resultaterne. På dette netværk kan vi tilføje AMPA(?), de sociale myndigheder, nabofællesskaber, skoler, organisationer og professionelle, der arbejder med mindre børn.
  • Arbejde sammen med gruppen, involverende fællesgruppen. Hvis vores børn organiserer sig i grupper er det en god ide at starte diskussioner, kritisk refleksion og kompleksitet imellem dem. En workshop-diskussion af en given episode eller situation, støttet op omkring en video kunne fx være en god ide.




Prøv?

Emne 4: Præventive resurser og værktøjer

  • Basal viden: Tilgængelige resurser og værktøjer der kan bruges præventivt og i reporterende kontekster.
  • Søgte formål: Vær opmærksom på assistance og resurser såsom hjælpelinjer og report-linjer.




Det Europæiske Netværk for Sikrere Internetcentrer(The European Network of Safer Internet Centres)

De fælles organisationer Insafe og INHOPE (I Sikkerhed og MED HÅB) som er nationale netværk, der består af Sikrere Internet Centre (SiC) indeholder alle 27 lande i den Europæiske Union samt Island, Norge og Rusland. Hvert Sikrere Internet Center indeholder typisk følgende:

  • Bevidsthedscentrer
Nationale bevidsthedscentrer fokuserer på at skabe bevidsthed og forståelse for sikrere internetbrug og trends. De laver kampagner for at hjælpe børn, unge mennesker, forældre, omsorgspersoner og lærere kan blive bevidste om de potentielle risici, som børnene kan møde på internettet. På den måde kan børnene finde styrke ved færdigheder, viden og strategier til at opbygge robusthed og forblive trygge på internettet.
  • Hjælpelinje
Hjælpelinjer tilbyder information, råd og vejledning til børn, unge og forældre I forbindelse med hvordan de skal håndterer skadeligt indhold, skadelig kontakt (såsom pædofili, kaldet ”grooming” på engelsk) og andet skadelig opførsel såsom online-mobning eller seksuelle beskeder. Hjælpelinjer kan i stigende grad blive kontaktet via telefon, e-mail, online, via Skype og andre online chatte-servicer.
  • Direkte telefonlinje (hotline)
Direkte telefonlinjer eksisterer for at alle mennesker kan reportere ulovligt indhold anonymt. Reporterne videregives herefter til de, der har ansvar for handlingsplanerne (internetudbyderen, politiet eller en tilsvarende direkte telefonlinje). De direkte telefonlinjer organiseres af INHOPE - International Association of Internet Hotlines (Den Internationale Organisation for Internet Hjælpelinjer), som arbejder sammen med Insafe (I Sikkerhed) om at skabe et sikkert og bedre internet.
  • Unge-panel
Et unge-panel tillader unge mennesker at tilkendegive deres holdninger samt at dele viden og oplevelser I forhold til deres brug af de online teknologier samt give hinanden tips om, hvordan de kan forblive sikre og trygge på internettet.

Learn2Teach i Europæiske lande:

Forældre værktøjer og andet

Værktøj Beskrivelse Hjemmeside
Opendns.png

OpenDNS Family Shield (Åben Familie Beskyttelse) er en gratis service, der tilbyder sortering af hjemmesider og som er designet til at beskytte mindre børn mod indhold, der er tilgængeligt på internettet, men som er uegnet for børn. Dens opsætning og brug er meget simpelt. Man skal bare følge et par enkelte skridt som hjemmesiden foreskriver og så er man i gang. I princippet nægter den blot adgang for de sider, som er ”uegnede” for børn, men samtidig vil den også sorterer de hjemmesider fra som der er registreret som ”phishing”, snyd samt de hjemmesider, der indeholder propaganda osv. Det er altså, udover at være en forældre-kontrol, også en beskyttelse af computerne. Man kan konfigurere det således at det kun dækker over specifikke computere, så restriktionerne kun påvirker børnene, eller man kan direkte gå ind og konfigurere sin router, således at den beskytter alle enheder, der er tilknyttet internet via den router. Dette inkluderer fx computere, telefoner, konsoller osv.)

http://www.opendns.com/familyshield
Norton-online-family.jpg

Norton family er også en forældre-kontrol, der kræver en konto for at kunne benyttes (det påkræves, at man bruger en gyldig e-mailadresse). Når man har oprettet en bruger kan man tilføje ”brugere”, som skal have deres aktiviteter på nettet overvåget. Dette gør det muligt at kontrollere det tidspunkt, hvor programmet skal anvendes. Det registrerer også aktiviteter såsom internet-browsing, aldersfilter, blokering af specifikke hjemmesider og tilladelse mod andre. Programmet overvåger også brugen af specifikke sociale netværk og elektroniske beskeder. Den største fordel ved denne service er, at du kan begrænse aktiviteten i alle tilfælde, fra blot at informere til at blokere aktiviteten. Ændringer skal ske af forældre, tutorer eller undervisere. For at se aktiviteterne, der er registret, skal man logge ind på hjemmesiden med navn og kodeord fra en vilkårlig computer med internetadgang. Dette er altså et godt værktøj, der tilbyder den fulde hjælp.

https://onlinefamily.norton.com/familysafety/loginStart.fs
Qustodio.png

Qustodio er en forældre-kontrol applikation, der tillader dig at overvåge bestemte aktiviteter fra en bruger. Du skal oprette en bruger på Qustodio og denne bruger vil blive tilføjet til den computer og de brugere, som du kan overvåge. Du er nød til at installere Qustodio på hver eneste computer, som du ønsker at overvåge. Når du installerer programmet er det en mulighed ikke at vise programlogoet. Du kan sætte overvågningen til forskellige kategorier af hjemmesider, tilladte sider og i angive et tidsrum, hvor applikationen skal køre. Den tillader også, at du aktiverer en alarm, der sender e-mails og som skemalægger et referat af aktiviteter på e-mailen, dagligt og ugentligt. For at gå ind på den overvågede aktivitet kan du logge ind på Qustodio-hjemmesiden ved at bruge den e-mailadresse og det kodeord, du brugte til at registrere dig.

http://www.qustodio.com/
Kaspersky.jpg

Kaspersky er en forældrekontrol, der er gratis for Androids mobile enheder, som tillader dig at blokere adgang til pornografisk indhold, samt tilbyder muligheden for at kontrollere, hvilke applikationer der installeres på den enhed, som barnet har adgang til.

https://play.google.com/store/apps/details?id=com.kaspersky.pctrl&feature=search_result&hl=es_419

Resurser

Emne 2
  • Risici og sikkerhed på internettet: Perspektivet fra europæiske børn: Optagelser og implikationer i politik fra EU’s Undersøgelse af Børn Online fra 9-16 år gamle og deres forældre i 25 lande.
http://eprints.lse.ac.uk/33731/
  • Fernando García Hernández: Nativos Interactivos, los adolescentes y sus pantallas, 2009
http://www.fundacion.telefonica.com.ve/debateyconocimiento/1%20Nativos_Interactivos.pdf
Emne 3
  • Unges beskyttelsesværktøjer
http://www.yprt.eu/yprt/content/sections/index.cfm/secid.11/secid2.86
  • Med deres egne ord: Hvad bekymrer børn på internettet?
http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20III/Reports/Intheirownwords020213.pdf
Emne 4
  • Sikrere Internet, find et oplysningscenter i dit land.
http://www.saferinternet.org/web/guest/home;jsessionid=B534563350AF77363707F9751FF21799#
  • Inhope repræsentanter og støttende internetlinjer over hele verdenen.
http://www.inhope.org/gns/home.aspx
Personal tools