How social media change school culture

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search


Contents

Hvad?

Denne sektion vil reflektere over:
-- Hvordan skolekulturen ændrer sig som et resultat af de sociale mediers fremtræden.
-- Hvordan man indregner disse forandringer i sin undervisning og i undervisningsmiljøet.

Hvorfor?

Sociale medier & kultur

Selvom sociale medier giver en skole muligheden for at indfange den verden, som eleverne er en del af på mange områder, så kan det også medføre barriere som skal overkommes hvis dette engagement skal lykkedes.
Skoler, lærere og uddannelse er generelt meget langsomme til at finde nye muligheder, hvorpå man kan finde ny teknologi og nye metoder til at bruge internettet på. Dette skyldes ofte, at det koster penge og er et resultat af, at infrastrukturen på skolen og den generelle tilgang til indlæring, er fremsat af den instans, der kontrollerer sådanne faktorer. Lederskabets hierarki på det nationale, lokale og skolens niveau skaber restriktioner inden for den kultur, der kan skabes. Det forventes ofte, at lærere skal følge de regler og love, der kommer fra oven, uafhængigt af de andre kulturelle aspekter, som skolen måtte have. .
Selvom de fleste lærere allerede er personligt aktive i de sociale mediers verden, så er der få muligheder for dem til at se eller bruge de potentielle fordele ved disse i en uddannelsesmæssig sammenhæng.
I blandt antropologer er der et gammelt udtryk, der siger, at fisk ville være de sidste arter til at opdage vand. Dette udtryk kan måske også anvendes i skolekultur og indlæring. Ligesom at vand omgiver fisk og påvirker deres dagligdag, så udgør og former kultur også lærere. Kultur former deres perspektiver og påvirker deres beslutninger og handlinger. Alligevel bliver muligheden for at agere i denne kultur sjældent benyttet.
Kultur er hverken statisk eller stillestående, men dynamisk og flydende, og derfor skal skolekulturen være aktiv deltagende i at deltage, udvikle og skabe den kultur, som skolen er omgivet af og lever i.
Selv når engagementet i de sociale mediers kultur er der, er der stadigvæk en masse udfordringer, der præsenterer dem selv.
Selvom der er mange platforme, der tillader skoler og lærere at kontrollere deres internetfællesskaber, er der ofte et problem i den mangel på viden som man lærere desværre mangler i forbindelse med at håndtere de her platforme ligeså frit og uden besværligheder som deres elever
Selvom der selvfølgelig bør opfordres til samarbejde, er det ligeså vigtigt at sikre, at engagementet er der for at eleverne kan se og lege med. Ellers vil eleverne nemlig se denne præsenterede information som noget, hvor de ikke har mulighed for at bidrage eller inddrages i.
Selvom vi opfordrer eleverne til at producere indhold, involverer dette også en tilstedeværelse af skolen, som mere end bare et reklameværktøj.

Hvordan?

TJEKLISTE: Brugen af sociale medier i undervisning

I en didaktisk sammenhæng bruges de sociale medier til at styrke eleven til aktivt at bringe sin egen viden ind i et læringsfællesskab. Men vi er altid nød til at være forsigtige når vi betragter den tilføjede værdi af at bruge sociale medier i undervisningen. Tjeklisten lavet af Erno Mijland er en god måde hvorpå man kan evaluere om en Web 2,0 applikation er brugbar i klasseværelset. (Kilde: Erno Mijland. Smihopedia. "Aan de slag met sociale media in het onderwijs", Middelbeer,InnoDoks, 2012,128 p.)

  • Hvad er den tilføjede værdi ved at bruge en informations- og kommunikationsteknologi-applikation når denne bliver sammenlignet med andre midler til samme læringsaktivitet?
  • Hvilket tekniske elementer har du brug for til at bruge applikationen? (mikrofoner, kameraer, bredbåndsvidde, tilføjelses programmer (plugins,…)) Og virker applikationen på de forskellige styresystemer? (Windows, IOS, Mac, Android,…)
  • Er læringskurven, der er påkrævet til at du kan gøre dig bekendt med applikationen, proportionel med den tid, som applikationen aktivt vil blive brugt i klasseværelset?
  • Kan applikationens indhold bruges på målgruppen? (”se og rør”, sprog, brugervenlig, interaktivitet, intuitiv)
  • Kræver applikationens en minimumsalder for at man kan oprette en bruger?
  • Hvordan klarer applikationen sig i forhold til andre informations og kommunikationsteknologi-applikationer, (LMS, Office Software, whiteboard mv.) som der anvendes af skolen og med skolens informations- og kommunikationsteknologi-politik (privatliv og love og regler).
  • Er det en applikation, der tillader at man kan dele indhold inden for et lukket fællesskab mellem lærere og elev(er)?
  • Tillader applikationen respons mellem eleverne?
  • Tillader applikationen en lærer at kontrollere og overvåge eleverne, der bruger den?
  • Kan udkommet af undervisningen overføres fra applikationen til at genbruge i et andet miljø? Kan de blive ”fastlåst” som en del af andre programmer/fag osv.?
  • Hvilken organisation står bag applikationen og hvad er deres virksomhedsmodel? Set fra dette perspektiv, retfærdiggør det så, at eleverne bruger applikationen?

Prøv?

Opsøg disse spørgsmål når du overvejer hvordan du skal bruge de sociale medier i undervisningen. Husk både at tage imod konceptet bag de sociale medier, men uden at glemme faldgruberne. Denne tilgang løser ikke alle elevers behov og det betyder ikke, at traditionelle tilgange pludseligt er dømt ude. Hvad det tilbyder er dog, en ændring i dit læringsmiljøs kultur – Omfavn dette.

Resurser

(Samling af brugbare resurser (hjemmesider, videoer, bøger osv.))

Personal tools