How Social Media are Changing the Worlds of Work, Education and Leisure

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search

Contents

Hvad?

  • Sociale medier er ikke blot et mediefænomen. De ændrer måden, hvorpå mennesker i videnssamfundet arbejder, kommunikerer og lærer.
  • Dette er udfordrende for skolens og lærernes roller: De skal forberede deres elever til et arbejdsliv, der er påvirket af sociale medier.
  • Sociale medier kombinerer egenskaber fra individuel kommunikation (ingen forstyrrer dig) og massekommunikation (mange mennesker, der forstår dig), men har færre restriktioner end traditionelle massemedier, som fx nyhedsaviser.
  • Dette ændrer jobprofilerne for kommunikationsmedarbejdere (journalister, undervisere eller trænere), men også profilerne for næsten enhver, der arbejder i videnssamfundet.* Skolen skal forbedrede eleverne på en og velovervejet brug af sociale medier. Dette kræver traditionelle og basale færdigheder, men også færdigheder indenfor informations- og kommunikationsteknologi.

·

Hvorfor?

Emne 1: Brugergenereret indhold - i går og i dag

I de foregående artikler har vi argumenteret for, at sociale medier gør brugeren i stand til at skabe, forandre og publicere indhold online – vi kalder det for ”brugergeneret indhold”. Dette kapitel relaterer sig til hvordan sociale medier vil ændre den måde hvorpå vi arbejder, kommunikerer og lærer. Men vent! Er brugergenereret indhold virkelig et nyt fænomen?

Lad os hermed rette blikket mod et historisk perspektiv historical perspective: Hvis vi argumenterer for, at brugergenereret indhold betyder at brugere (hverdags mennesker) kan publicere deres egne ideer uden teknologisk eller institutionelle begrænsninger, kan vi finde flere eksempler:

  1. I middelalderens samfund var kirken det eneste sted, hvor man kunne sprede den dominerende forståelse af verden – I Biblen. Præsten var ”informationsvogteren”. Han var den eneste, der kunne læse tekster skrevet på latin og den eneste, der var autoriseret til at fortolke og kontekstualiserer den i hans samfund. To innovationer ændrede dette drastisk: Oversættelsen af Biblen til nationale sprog og den hastige udbredelse af bogtrykkeriet opfundet af Johannes Gutenberg.

Johannes Gutenberg. Dette tillod en proces, der har meget tilfælles med det brugergenerede indhold: Mange flere mennesker havde nu muligheden for at læse, udgive og fortolke Biblen – hvilket ledte til bredere diskussioner af emnerne givet heri. Denne proces ledte til kirkens formindskede rolle som den eneste kilde til visdom – og til en drastisk ændring af præstens rolle.

  1. Et lignende eksempel finder man i moderne journalistik: I den printede avis’ tid er breve til redaktøren den eneste måde hvorpå kommunikation mellem redaktør og læseren kan finde sted. Og herudover besluttede redaktøren selv hvilke breve han valgte at offentliggøre og publicere. I dag tilbyder hver eneste avis online diskussionsforummer for hver enkelt avisartikel. Dette har ændret journalistikken drastisk. Omkring 20 % af den daglige arbejdstid for en journalistik i dag, er dedikeret til at kommunikere med læseren. Journalister formidler diskussionen, skændes med brug af upassende kommentarer, men de diskuterer også med læsere, der ved langt mere om emnet en journalisten selv. Som et resultat, har den professionelle profil som journalistik ændret sig – fra at være informationsvogteren til at være blevet en formidler.
  1. Tænk på, hvordan denne proces kan ændre den professionelle profil for en lærer, træner eller en forelæser. Hvis studerende eller elever har muligheden for at forandre, kommentere eller udfordre dokumenter, kommunikation eller udfordre de professionelle undervisere, kan den professionelle profil ændres – fra lærer til en formidler. Der er en artikel i denne undervisningsplan, der omhandler pædagogiske implikationer i forbindelse med denne forandring. There is in article in this curriculum dealing with pedagogical implications of this change.(There is in article in this curriculum dealing with pedagogical implications of this change.)
  1. Man kan argumentere for, at kvinder, der kæmpede for stemmeretten, stemmeretsforkæmpernesuffragettes, havde samme udfordring som unge i dag – totalitære lande, hvor medierne kontrolleres af staten. De kunne heller ikke adresserer offentligheden med deres problemstillinger. Stemmerettighedsforkæmperne benyttede sig i stedet af foldere og prøvede at publicere deres ideer på plakater. På den måde var de underlagt en offentlig censur og udviklede hermed deres egen måde at publicere deres stof på. Dette kunne siges at være den præ-elektroniske form for brugergeneret indhold.
Johannes Gutenbergs bogtrykkeri kan forstås som det der muliggjorde brugergenereret indhold. Billedet tilhører offentligheden. Kilde: http://www.wikipedia.org
Kvinders kampagne for stemmeret viste sig i form af løbesedler og plakater som former for brugergeneret indhold. Billedet tilhører offentligheden. Kilde: http://www.wikipedia.org
Sociale medier har ændret journalistens rolle. De tilbringer nu mere tid på at ”tale” med deres læsere. Læseren kan endda blive medskribent. Gratis billede fra: http://www.freedigitalphotos.net
Hvordan vil brugergenereret indhold forandre lærerens rolle? Gratis billede fra: http://www.freedigitalphotos.net

Disse fire eksempler viser, at brugergeneret indhold ikke er en opfindelse, der er kommet i de sociale mediers tid. Samtidig viser de, at man ved at inddrage brugeren i genereringen af indhold skaber andre professionelle job profiler. Dette er allerede et faktum for journalister og IT specialister, men det er også et stigende fænomen blandt alle andre "videns arbejdere". At vi lever i et "digitalt videnssamfund" påvirker næsten ethvert job, som dine elever eller dine studerende måske får i fremtiden.

Emne 2: Hvordan brugergeneret arbejdet ændrer arbejde

1.) Ingen regler Nu er det tid til at kaste et specifikt blik på hvordan brugergenereret indhold ændrer (professionelt) arbejde og kommunikation. En videns arbejder er ofte inddelt i fire forskellige kontekster:

  1. Den professionelle rolle. Denne kontekst opsummerer aspekter af din egen professionelle rolle. Dette indkluderer fx demografiske egenskaber, din selvforståelse og dine professionelle færdigheder og din viden.
  2. Din funktionskontekst. Denne kontekst inkluderer restriktioner i forhold til den måde, du arbejder på. Sådanne restriktioner kunne fx være strukturen af lektioner, læseplaner og antal af elever.
  3. Den strukturelle kontekst. Denne kontekst har at gøre med de restriktioner, der er givet af den institution som du arbejder på. Eksempler på dette er: skolens reglementer, feriekalenderen eller økonomiske- og administrative nødvendigheder.
  4. Den normative kontekst. Opsummerer regler og restriktioner givet af love og etiske retningslinjer.

Disse fire dimensioner inkluderer en masse regler der trækker dig i en specifik retning i forhold til dit arbejde, og de inkluderer restriktioner, der forhindrer dig i at arbejde på en måde, der ikke er at foretrække for samfundet på den ene eller anden måde. I totalitære stater er disse restriktioner meget tungere end i demokratiske stater.

Nu skal vi forestille os et liv uden disse restriktioner, uden omkostninger for publiceringen og uden nogen chef, der fortæller dig, hvornår du er nød til at have lektioner samt uden institutionelle normer og regler, der fortæller dig, hvad der er god og dårlig undervisning. Dette er de sociale medier. Når du publicerer på et socialt medie, er der ingen der spørger dig om din kommunikation er korrekt eller om du tjener nok penge. Der er altså ingen professionel instans der tjekker, retter eller kontrollerer dit indhold. Formelle love (fx copyright) er dog ved at finde vejen ind i det sociale medier. Men der er ingen sammenligning i forhold til de regler, som der findes i det offline arbejdsliv. Dette er en af de succesfaktorer, der er ved de sociale medier. De befrier normale mennesker fra restriktioner fra kontrolsystemer (såsom skoler, forlag eller politiske systemer) og giver dem magten til at tiltale andre mennesker uden alle disse formelle regler.

2.) Alle med alle

Det næste aspekt ved sociale medier er at de støtter og bidrager til samarbejde mellem mennesker. Efter at være blevet befriet (se ovenfor) fra formelle restriktioner, tilføjer de sociale medier endnu en egenskab: De befrier også mennesker fra de teknologiske restriktioner. De fleste sociale medier er meget enkelte at arbejde med. Imens det tidlige internet var meget svært at arbejde med (der var ingen vinduer eller klik med musen og det var næsten påkrævet, at man kendte til computerkodning), så er de sociale medier afhængige af, at mennesker involverer sig og er aktive på dem. For at dette skal ske, må man mindske de teknologiske krav til brugen af dem. De fleste sociale medier arbejder i det instinktive på det vidensniveau man i forvejen har når man benytter sig af et skriveprogram (som fx Microsoft Word eller Pages) eller en browser (Google eller Safari).

Eksemplet om journalisten, der bruger mere og mere tid på diskussionerne med hans læsere viser, at de sociale medier opfordrer og muliggør, at læseren samarbejder og deltager i diskussionen. Dette er allerede sket hos informations- og kommunikationsteknologien, hvor programmørerne på forskellige kontorer arbejder sammen om et enkelt produkt. De bedste eksempler for sådanne samarbejder er Wikipedia wikipedia, som er redigeret af et stort antal af forfattere og redaktører. Pædagogiske indstillinger benytter sig af dette og bidrager til, at eleven aktivt kan bringe egen viden ind i et fælles forum for indlæring.

Disse to principper – ”ingen regler” og ”alle med alle” har drastisk forandret måden hvorpå, fx professionelle IT medarbejdere arbejder. Men på samme måde indfører IT medarbejdere og journalister også andre menneskers ideer i deres arbejde. Dette vil de fleste arbejdsgivere også have fokus på i fremtiden. Det fremtidige arbejdsliv vil blive influeret af online virksomheder af mennesker via de sociale medier. Processen i i forhold til indholdsproduktionen vil blive mere og mere et samarbejde mellem mennesker med forskellige baggrunde, der arbejder sammen om et enkelt emne. Dette er krævende i forhold til færdigheder såsom formidling, tolerance og kompetencer inden for kommunikation.

Emne 3: Hvordan brugergeneret indhold ændrer uddannelse

Sociale medier påvirker uddannelse på tre niveauer: Eleven, læreren og indholdet. Lad os starte med at se på indholdet.

1) Indholdet Som beskrevet ovenfor, bliver indholdet i de sociale medier skabt af mange forskellige mennesker i en online samarbejdsproces. Men det behøver ikke altid at være sådan. I de fleste sociale medier er det kun 10 %, der er aktive brugere, og som skaber indhold. De resterende 90 % er iagttagere. En ”almindelig” artikel på den engelske version af Wikipedia er redigeret af flere hundrede forfattere igennem dens livstid. Dette princip kan også gøre sig gældende for uddannelsesmæssige formål: Hvis du søger på internettet, finder du hundredvis af eksempler fra skoler, der bruger sociale medier til at få deres elever til at arbejde sammen om en opgave eller en lektie. Ideen er, at mange elever kan støtte hinanden i specifikke kompetencer og finde frem til en kollektiv løsning som et hold.

2) Eleven Ideen bag denne fremgangsmåde er at give eleverne styrke til at arbejde sammen som kolleger om en given opgave. Dette relaterer sig til en læreteknik, som sætter eleven i centrum samt hjælper ham eller hende i en kompetence indenfor problemorienterede løsningsmodeller. Du kan lære mere om denne tilgang i en anden artikel article. Når man følger denne tilgang bliver elevernes kompetencer udfordret. De behøver kompetencer i at kommunikere, formidle, gruppeledelse og forhandling. Dette minder også om den proces der findes i det brugergenerede indhold. Den afhænger af individuelle kompetencer fra alle medlemmer, men udfordrer samtidig individuelle kommunikative færdigheder.

3) Læreren Læringsprocessen udfordrer også lærerens rolle. Den gamle frase ”fra vismanden på scenen til vejlederen på sidelinjen” bliver mere sand hvis en underviseren implementerer tilgangen om brugergenereret indhold til hendes eller hans pædagogik. En underviser bør støtte eleverne i det fællesskab, der følger i at arbejde sammen om indhold.

Internettet er fuld af eksempler på online undervisningsresurser. Vores resurse sektion resources sectiontilbyder en række selekterede overblik. Et meget populært eksempel er universiteter, der støtter åbne forelæsninger, og som fremmer interaktion mellem de studerende:

What is a massive open online course?

Eksemplet illustrerer samspillet mellem principperne om nem publicering af indhold og elevdeltagelse. Selvom det refererer til høje forelæsningsstandarder (på Stanford Universitets niveau), kan det blive brugt som inspiration til at bruge sociale medier på skolen og i klasselokalet.

Hvordan?

Hvis du gerne vil forberede dine elever til et arbejdsliv, som er formet af sociale medier, kan du med fordel afholde en lektion, der simulerer samarbejdet i skabelsen af indhold i et arbejdsmiljø. Lad os fx tage et virksomhedsmøde med en præsentation som et eksempel på en sådan simulation. Dine elever skal forberede en præsentation om et vilkårligt tema for deres firma. En måde at gøre dette på er ved at mødes og arbejde sammen om en præsentation på en enkelt computer. Med en tilgang der involverer sociale medier ville man opbygge en platform, som hver elev har adgang til og kan redigere i. En platform til præsentationer er fx Prezi Prezi, som bliver brugt som eksempel fordi det er gratis, nemt at bruge og tilbyder en masse forskellige, interessante designs. I Prezi kan man lave en præsentation og dele den med andre brugere. Den enkelte bruger kan redigere i præsentationen. De enkelte hold af elever kan dermed give hinanden opgave indeni gruppen. For eksempel kan hvert enkelt medlem designe hver deres kapitel af præsentationen eller nogle kan have ansvaret for designet imens andre kan skrive teksten.

  1. Gå ind på http://www.prezi.com
  2. Opret en bruger
  3. Opret en ny Prezi. Du finder en vejledningsvideo på platformen: http://prezi.com/support/
  4. Du kan invitere andre til at arbejde på din Prezi ved at klikke på del (”share”).

Det interessante i denne lektion er evalueringen. Du kan spørge:

  1. Hvordan fordelte I arbejdet i jeres gruppe?
  2. Hvilke problematikker havde I? Hvad gik godt?
  3. Hvordan er denne skabelsesproces forskellig fra at arbejde sammen over én computer?

Der er også en anden artikel article i denne læseplan, der beskæftiger sig med online præsentationsteknikker.

Prøv?

Denne artikel har illustreret, hvordan lærere kan bruge sociale medier i deres klasseundervisning. Men sociale medier er også en fremragende måde hvorpå undervisere kan træne deres erhverv og udveksling af viden. Vores eksempel er Twitter: Twitter er en service, der tilbyder korte beskeder. Du kan publicere op til 140 tegn (tweets) på en specifik kanal – på din computer eller din smartphone. Andre brugere kan læse på denne kanal og følge dine tweets – på deres computere eller smartphone. Andre brugere bruger dette til at publicere deres ideer og erfaringer.Dette er en håndgribelig introduktion til brugen af Twitter.


Hvordan man burger Twitter til indlæring:How to use twitter for self learning:

  1. Opret en bruger på Twitter: http://www.twitter.com
  2. Søg på et emne, der interesserer dig i søgefeltet.
  3. Du kan følge personer, der interesserer dig. Du skal bare klikke på emner og gennemse i forhold til dine interesser.

Resurser

(Kollektion af brugbare resurser (hjemmesider, videoer, bøger osv.))

Personal tools