Correcting written work electronically

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search


Contents

Hvad?

I denne sektion vil vi reflektere over metoder til at bruge sociale medier til at rette elevernes elektroniske afleveringer.

Hvorfor?

Det er nu muligt at rette opgaver elektronisk ved at bruge et program til det. Når man downloader det bliver det en del af det almindelige Word. For lærere er det muligt at kommentere ved et enkelt klik og det er muligt at tilføje mange kommentarer samt skifte imellem dem. Lærere kan også nemt lave deres egne standardkommentarer, som kan bruges i programmet. Programmet er brugbart for alle lærere, der retter skriftligt arbejde og som kan have gavn af at have en række standardkommentarer. Som et eksempel skal fremmedsprogslærere ofte rette grammatikfejl, uddybende sætningsstrukturer og på elementer i konteksten. Her er standardkommentarer rigtig fornuftige at anvende. På den måde er det muligt at give hver elev gode grammatiske forklaringer og samtidig give dem individuelle kommentarer.


I mange klasseværelser, fag eller skoler/universiteter skal opgaver ofte afleveres elektronisk. Det bedste scenarie til at gøre dette er ved at arbejde fra en kommunikationsplatform, altså en af de virtuelle læringsplatforme. Mange platforme er både tilgængelige og anvendelige; Fronter er det brugt til at forklare, hvordan det virker. Fronter bruges verden over, men valget af virtuelle kommunikationsplatforme - og måden hvorpå man retter opgaver – er selvfølgelig bygget op omkring en uddannelseskultur i de forskellige lande.

Hvordan?

Elevernes opgaver er skrevet elektronisk og metoden er derfor samtidig miljøvenlig. De uploader deres opgaver i en folder på Fronter, som tillader dem at uploade opgaven indtil et givent tidspunkt, hvor folderen så lukker igen. Man kan på den måde heller ikke aflevere for sent. Eleven kan se, hvis de har uploadet deres egen fil korrekt, men de kan ikke se opgaver fra andre elever. Det er kun læreren, der kan se alle opgaver.


Læreren åbner herefter folderen med alle opgaverne, én fra hver elev, og klikker på ”kommentér” på den første opgave. Opgaven bliver derfor åbnet i et Word-dokument og på en måde, der gør, at den kommer tilbage i folderen efter rettelserne er tilføjet. Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere download eller at trykke på gem. Eleven vil herefter se opgaven under hans eller hendes originale uploadede opgave.


Den elektroniske rettelse og karaktergivning af opgaver er ikke et helt nyt begreb. Det har været til stede i noget tid med varierende succeshistorier og grader af lethed i brugen.


Det første program, der nævnes her kan købes fra www.easycorrect.com. Du kan bestille op til 5 gratis test licenser til din skole ved at skrive direkte (på engelsk eller tysk) til: jacob@easycorrect.com.


På en PC er Easy Correct-programmet inkorporeret direkte ind i Word-programmet så snart det er installeret. Det bliver til en indeks-deler, se eksemplet nedenfor. På en Mac kører det som et individuelt program, som er integreret i Word.


Error creating thumbnail: Unable to save thumbnail to destination


Hvordan man sender opgaven fra eleven til læreren afhænger selvfølgelig af den platform, der bruges, og derfor vil denne del ikke blive nævnt her. Alligevel vil jeg nævne, at jeg downloader opgaven fra en folder i vores Fronter-platform, og når jeg har kommenteret opgaven, klikket jeg blot på upload igen. Herefter vil eleven kunne gå ind i folderen og se hans eller hendes originale dokument samt den udgave, der er rettet. Eleverne behøver ikke at have Easy Correct programmet for at kunne læse kommentarerne samt arbejde med dem.


I praksis kan man placere musen i et ord eller markere flere ord og så klikke på bunden på den kommentar man vil bruge. Kommentarerne ses så i margen, og hvis du hviler musen over toppen af det pågældende ord, vil den firkantede boks vise kommentaren direkte. Dette er en fordel, hvis en elev får ret mange kommentarer. Det fungerer ligesom når vi bruger ”kommentér” i Word, men kommentarerne kan være skrevet i forvejen og kan genbruges så mange gange som muligt.


Links kan også automatisk tilføjes til kommentarer så eleverne kan henledes til (for eksempel) instruktionsvideoer, online øvelser etc. Det er også muligt at optage en lyd-kommentar – og når den er optaget kan den blive gemt og genbrugt. Hvis man hellere vil bruge denne metode skal man huske at bede de studerende om at bruge og medbringe høretelefoner, så du ikke skal høre på din egen stemme på 20 forskellige computere på samme tid, hvis I gennemgår opgaverne i klasseværelset.


Hvis du underviser i fx 3 fag kan du lave dine egne sæt kommentarer, en eller flere for hvert fag. Det er selvfølgelig også muligt at skrive individuelle kommentarer. Når en opgave er blevet rettet er det ofte en god ide at klikke på ”Insert Stat”. Dette laver en tabel, der viser, hvor mange gange en kommentar er blevet brugt. Dette er smart hvis en elev fx har mange af de samme subjekt-verbum kongruensfejl. Det vil nemlig vise, at eleven skal overveje at bruge ekstra tid på specielt denne fejl næste gang han/hun afleverer en opgave. Programmet er let at bruge og man behøver kun en kort introduktion for at blive bekendt med det.


Respons er selvfølgelig meget vigtigt for eleverne – at lære og at modtage kommentarer på det arbejde, de har lavet med deres bedste evner (oftest ;-)). Respons er et centralt element i læringscyklussen og jo bedre respons vi som undervisere giver, jo større sandsynlighed er der for at vi kan forbedre vores elevers færdigheder. Når man har lært dette, er processen ofte hurtigere for læreren og det er godt at vide, at mere forklaring når eleverne.


Før i tiden afleverede jeg opgaverne tilbage til eleverne i papirform. Med røde linjer under fejl og håndskrevne kommentarer. Eleverne var ikke så glade for at skulle fortsætte med at arbejde med deres opgave, og rette det, som jeg havde indikeret kunne gøres bedre. Hvis de kan se, at de har lavet en meget basal fejl og de med det samme kan se, hvad rettelsen skal være, kan de slette min kommentar fra Easy Correct ved blot at højre klikke en enkelt gang med musen. Hvis fejlen ikke er nem eller simpel at rette kan de bede om min hjælp. Easy Correct-kommentaren skal blive i deres opgave og de kan skrive det rettede ord eller den rettede sætning ved siden af, men i en anden farve. Når de så måske skal til eksamen kan de genlæse deres opgaver og på den måde blive mindet om, hvilke fejl og rettelser, de havde og hvordan de skal rette dem. Selvfølgelig bruger jeg tiden i klasseværelset til at hjælpe. Eleverne får ofte en forklaring til hver fejl og ikke bare en linje under et ord. Dette er gavnligt for dem, og de er mere ivrige efter at rette deres eget arbejde. Muligheden for at få en tabel over de gange den samme fejl opstår virker også til at være rigtig populær. Eleverne bruger bærbare computere i dag, og det at have alle deres opgaver elektronisk, virker til at fungere rigtig godt for dem. Samtidig er de også altid lige ved hånden, hvis han eller hun gerne vil genlæse opgaverne for at undgå at lave de samme fejl igen. Dette er ikke altid tilfældet når eleverne får opgaverne tilbage i printet form.


Kig venligst på this video, der forklarer, hvordan Easy Correct virker.

Prøv?

Andre tilsvarende muligheder findes også. Faktisk så er det med Microsoft Word muligt at ”kommentere” og du kan selvfølgelig også oprette en liste over dine standard kommentarer, men det er til gengæld ikke muligt at lave en speciel indeks-deler, ligesom Easy Correct kunne. Dette betyder, at du måske er nød til at klikke ekstra gange for at informere eleven.


Gratis-programmet “OpenOffice” tilbyder også en knap, der hedder “Kommentér på” ligesom den standard-knappe, som man finder i Word.


En tredje mulighed er at bruge skriveprogrammet i Google Drive, som har en lignende ”Kommentér på”-knap. Du kan tilføje kommentarer ligesom i Word. Du skal klikke på ”Kommentér” en gang mere for at vende tilbage til Word-programmet. Du kan heller ikke her tilføje en speciel indeks-deler. Men Google Docs har en anden vigtig fordel: Eleverne kan arbejde sammen om et dokument på samme tid. Dette er meget smart, hvis en gruppe arbejder sammen om et projekt fordi de kan sidde sammen eller i hver sin by – og stadigvæk skrive på det samme dokument på samme tid samt se på det samtidig. Det betyder samtidig, at de også kan kommentere på eller tilføje hinandens tilføjelser og rette fejl osv. Programmet er også brugbart i klasseværelset til at tage noter sammen i timen, to og to. Dette er altså et nærliggende medium for samarbejde, men rettelser, der er lavet af en medstuderende laves direkte og fortæller ikke forfatteren hvor fejlen var.


Det er ikke tilladt at skrive sammen, hvis opgaven skal vurderes og alle opgaver, der bliver afleveret er tjekket for plagiat. Dette er fordi de sociale medier bliver brugt som et genbrugscentre, som selvfølgelig ikke er intentionen – ligesom et koncept af at kunne ”sam-søge” (at bruge en søgemaskine).


Samarbejdet sker ofte ved at sende alle mulige filer via Facebook fordi det er simpelt. Her taler man elektronisk og det er også den hurtigste måde at sende filer på. E-mails er ikke brugt så ofte mellem eleverne længere. Oftest har hver skoleklasse en gruppe på Facebook, der giver adgang til daglig kommunikation og til deling af materiale. Facebook tillader også, at mange mennesker kan kommunikere i grupper, som betyder at alle klassekammerater kan følge med i diskussionerne.

Resurser

[[1]] Hvis du vil prøve dette program, kan du e-maile direkte til jacob@easycorrect.com, og herefter vil du modtage information om, hvordan man installerer programmet. 1

Skærmbillede-værktøjer kan oftest findes gratis på internettet. JING fra Techsmith er gratis. Et stykke software, der skal downloades, men herefter skulle det være gratis at bruge. Et andet skærmbillede værktøj kaldes for Screencast-o-matic. Dette værktøj er også gratis.

At nogle programmer tvinger dig til at begrænse dine videoer til 5 minutter kan bare være en fordel. Hvis du vælger at bruge JING klikker du bare for at uploade din fil til JING serveren. Herefter modtager du et link, som du kan sende til eleven eller indsætte det direkte i opgaven.


En anden anbefaling: Brug et videokamera foran din computer når du retter en opgave. På den måde optager du det, du siger og det, du laver på computeren. Eleven vil på denne måde få en meget personlig og en grundig rettet og bedømt opgave. Eleven kan gense filen så tit som der er brug for. Visuel og mundtlig respons giver selvfølgelig eleven multimodale måder, hvorpå de kan lære fra deres egne opgaver.


Som en tilføjelse kan optagelse af lyd- og kamerafiler for eleverne også bruges som kommentarer til en præsentation i klassen, som laves efter lektionen. Sådanne filer kan også bruges til at lære eleverne hvordan man udtaler specielle ord som bruges i et specielt tema. Online ordbøger tilbyder dog udtale af ord; selv Google Translate har denne funktion.

Andre enkle metoder til at optage korte kommentarer til elever er brugbare på vores platform, ”Fronter”. Fronter bruges af alle lærere og elever og alle er dermed bekendte med platformen. Jeg forventer at andre lignende platforme har lignende egenskaber.


Denne side kan bruges til at blive detaljeret informeret om gratis online vejledninger til at lære at bruge teknologi og informations- og kommunikationsteknologi: http://www.teachertrainingvideos.com/index.html . Russel Stannard fra Storbritannien (GB) står bag siden.


En anerledes metode til at lære online med hurtig respons er selvfølgelig når man lærer grammatik, og her vil jeg nævne www.visl.sdu.dk, som er et gratis online program: Visual Interacive Syntax Learning. Her er der mulighed for at lære ved brug af spil og quizzer og det er muligt at lave sætningsanalyser på mange forskellige sprog. Det er også meget vigtigt, at niveauerne går fra folkeskole til universitet. Ydermere kan man også lære grammatik på de fleste europæiske sprog, så denne platform giver altså mange timers arbejde til eleverne og de får svar med det samme, som mange elever foretrækker. Med dette program er ansvaret dog ikke ”socialt”, men maskinlavet.


Ikke alle digitale/internetbaseret servicer kan klassificeres som rigtige sociale medier, hvis brugerne af platformen ikke er tvunget til at dele indholdet på den samme platform, som fx platforme som Facebook. Men som et resultat af alle de forskellige teknologier, der findes såsom wiki, blogs, billede- og fildelings-programmer, video-logs, chat osv., bliver disse medier og denne teknologi ofte set som sociale medier fordi de tilbyder direkte support af dialog, fællesskaber og interaktioner.

Ella Wollesen, IBC. www.ibc.dk ewo@ibc.dk Denmark.

Personal tools