Constructivism inspired teaching

From dansk.learn2teach.eu
Jump to: navigation, search


Contents

Hvad?

I denne sektion vil vi reflektere over konceptet konstruktivisme inspireret undervisning og hvordan sociale medier kan bidrage til denne udvikling. Det kan måske hjælpe dig at forstå den måde, hvorpå en læringsteori retfærdiggøre brugen af sociale medier i klasseværelset.

Hvorfor?

Hvad er den overordnede ide med konstruktivisme?

"Du kan ikke lære en person noget, du kan blot hjælpe ham med at finde ud af det inden i ham selv" (”You cannot teach a person anything, you can just help him to discover it within himself”). Galileo Galilei

Konstruktivisme er en læringsteori, der omhandler, hvordan mennesker i virkeligheden lærer. Denne teori er både baseret på observationer, men også på videnskabelige studier.

Konstruktivisme siger at elevens egne erfaringer er basen for al videre indlæring. Teorien betyder, at elever konstruerer deres egen forståelse og viden ved selv at erfare tingene og derefter reflektere over dem. Antagelsen går ud på, at hver gang vi oplever noget nyt, sammenligner vi det med de ideer og oplevelser vi i forvejen har. Dette resulterer i at vi måske ændrer de ideer. Det bunder altså alt sammen i, at vi alle sammen er aktive producenter (konstruktører) af vores egen viden. At opnå viden er dog en vedvarende proces der handler om at stille spørgsmål, erfare og evaluere. Hvert individ skaber hans egen person og unikke billede af verdenen som et resultat af læringsprocessen. Det afhænger altså stærkt af individet hvad ham eller hun lærer og hvad han eller hun i forvejen har oplevet. Ydermere er viden noget meget dynamisk, fordi det ændres af hver eneste oplevelse vi får hele tiden

Jerome S. Bruner er en af de største moderne konstruktivister. Hans arbejde fokuserer på betydningen af sociale interaktioner og på historiske og kulturelle dimensioner samt en ændring af forståelsen af sprog. Han er tilhænger af en social indlæringsmetode samtidig med individualitet.

Hvordan?

Konstruktivisme i klasseværelset.

Der findes både radikale-konstruktivisme teorier og sociokulturelle teorier, vil denne artikel fokusere på den sidste af de to. Hvad alle teorierne har til fælles er overbevisningen om at alle processer af opfattelse, hvad enten det er at tænke eller lære, er baseret på den individuelle konstruktion fra den observerende (eleven). Derfor er alle deres egen skaber af hans eller hendes ”egen verden”. Vores hjerner plejer at reagerer på information som allerede er forarbejdet og fortolke meget mere intensivt end over for information, der er helt ny.

Konstruktivistiske lærer vil ideelt gerne skabe en læringsplan hvor hver elev som individ har chancen for at bygge hans eller hendes egen personlige erfaring. Derfor er det en meget individuel måde at lære og undervise. Eleverne vil blive bedt om at anvende aktive indlæringsteknikker såsom oplevelser eller rigtig-verdens problemløsninger for at få bedre viden på basis af deres originale viden. Læreren skal opmuntre eleverne til hele tiden at evaluere og vurdere deres egen læringsproces og hvordan deres originale ideer er blevet ændret ved at lære noget nyt.

Læreren ansporer eleverne til at tale om deres refleksioner og evalueringer. Han/hun er mere en læringsvejleder og kammerat end en læringsformidler. Han/hun skal arbejde mere og mere ud fra klasseværelsets baggrund og tilbyde læringsarrangementer. Dette betyder ikke, at underviseren ikke skal være eksperten længere; men læreren giver eleverne muligheden for at gøre deres egne erfaringer baseret på deres individualitet og leder dem hen til en individ-orientering i stedet for at et budskab om læreren som den centrale.

Fordi elever konstant reflekterer over deres egen læringsproces kan de konsekvens bliver mere og mere uafhængige “ekspert elever”, betydende at de ved, hvordan de kan lære.
Fordi de øver det at konstant reflektere over deres oplevelser, vil elevens ideer, viden og evner blive mere komplekse og få mere styrke. Ny information bliver hermed gradvist og nemmere integreret.


I et fuldstændig konstruktivistisk klasselokale, er elever i stand til at arrangere og kontrollere deres læringsproces helt alene. Selvfølgelig er det naivt at tro at sådanne ting kommer naturligt. Det kræver mange kompetencer i forhold til metode, som kun kan læres gradvist og igennem mange skoleår. Derfor skal læreren finde en måde, der kan gøre eleverne i stand til gradvist at styrke deres individuelle kompetence.

Den konstruktivistiske lærer opfører sig anderledes sammenlignet med en traditionel lærer, selv i klassediskussioner. Selvom læreren er en ekspert, der kender svaret på et spørgsmål eller løsningen på et problem, så vil han eller hun kun fokusere på at opretholde diskussionen imellem eleverne samt genbruge deres spørgsmål og kommentarer fornuftigt. Eleverne skal kunne reflektere over og undersøge deres nuværende viden indtil en eller nogle af dem kommer på et relevant koncept, som så kan godkendes af læreren. At arbejde i grupper er en god metode fordi eleverne på den måde har en chance for at diskutere og evaluere med hinanden.

Selvfølgelig skal der laves vurderinger, også i et konstruktivistisk klasselokale. Vurderingen skal inkludere elevers arbejde og tester (selvfølgelig), observationer, gruppeopførsel, individuelle processer og meninger. I et konstruktivistisk miljø tilbyder læreren blot et udvalg af information, som eleverne kan vælge imellem, i forhold til deres personlige behov. Internettet er her en uundgåelig og perfekt kilde til denne slags information i dette miljø. Det tilbyder eleverne en lang række forskellig information, som de kan vælge imellem. Det betyder også, at enhver elev vil være i stand til at finde information, som der passer hans eller hendes egen individuelle læringsproces og hans eller hendes personlige erfaringer.

Konstruktivisme i uddannelse

At bruge sociale medier virker altså som et perfekt værktøj i det konstruktivistiske klasseværelse fordi vi i dag har børn, der vokser op med ny teknologi og som bruger de sociale medier. Elevers viden og færdigheder på dette område vil meget ofte overstige lærerens viden. Så hvorfor ikke brug et værktøj (et, som eleverne allerede er bekendt med) som et solidt fundament til at sikre, at eleverne bruger det til at tilegne sig mere viden om forskellige emner? På denne måde kan eleverne skabe deres eget selvstændige arbejdsmiljø, individuelt, men stadig imens de samarbejder.

Lærere er i dag meget ofte irriterede over, at eleverne til stadighed bruger deres enheder (gadgets) ”ulovligt” i undervisningen. Vi skal være opmærksomme på det faktum, at denne udvikling og den stigende brug af nye sociale medier ikke kan stoppes; Eleverne er meget påvirkede af disse medier. Moderne konstruktivisme siger også, at mennesker vil lære lettere, hvis de er interesserede i det, de laver. Så lærere bør bruge sociale medier som et potentiale fordi eleverne er så indgroede i det.

For at finde ud af om eleverne rent faktisk var enige i min antagelse om at brugen af sociale medier i undervisningen ville være en tiltalende ide for dem, startede jeg en kort undersøgelse og udførte den I 4 af mine klasser med cirka 25 elever i hver klasse.


Her er de spørgsmål, som jeg stillede eleverne:

  • Synes du, at brugen af sociale medier i undervisningen er en god ide? – Ja eller nej og inklusiv begrundelser
  • Hvad kan de blive brugt til?
  • Hvilke fordele kan der være?
  • Hvilke ulemper kan der være? Hvilke risici ser du ved det?

Dette er et referat af min undersøgelse: Cirka 60 % af eleverne sagde, at brugen af sociale medier i undervisningen ville være en god ide, 30 % syntes ikke om ideen og 10 % havde ikke besluttet sig.

Her er de største årsager til, at de 30 % afviste brugen af sociale medier i undervisningen:

  • Det har ikke noget at gøre med uddannelse. Det er mere anvendeligt i fritiden.
  • Det ville ikke være konstruktivt, det ville distrahere dem endnu mere til ikke at følge med i undervisningen.
  • Lærere ville ikke kunne kontrollere det, eller de ville miste kontrollen over det.

De ting, som sociale medier med fordel kunne anvendes til i undervisningen, lød således:

  • Lektie-deling :-)
  • Andre delinger mellem eleverne
  • Kommunikation/diskussioner af skole-relaterede problematikker

De største fordele der blev nævnt, var:

  • Det ville være underholdende og nutidigt
  • Nemt, komfortabelt og hurtigt at håndtere

De største ulemper og risici der blev nævnt, var:

  • Det ville distrahere dem yderligere fra at følge med i timerne.
  • Det er ikke sikkert

Resultatet bliver dermed, at fordi majoriteten af eleverne fandt ideen tiltalende, hvilket også bekræfter antagelsen, er det et forsøg værd. Nogle af de elever, der afviste ideen havde en pointe om, at måske ville lærerne blive udfordret for meget ved brugen af sociale medier i undervisningen, retfærdiggør ideen om at skrive en læseplan til, hvordan man underviser med inddragelse af sociale medier.

Prøv?

Der er 8 principper der giver essensen af den konstruktivistiske pædagogik, som understreger elevens rolle i videns opbyggelse ved hjælp af oplevelser, forundring, refleksion og konstruktion (Doolittle og Camp, 1999).

Pædagogik "er baseret på den dynamiske samspil mellem sind og kultur, viden og mening samt realitet og oplevelse". (oversat fra engelsk: "is based on the dynamic interplay of mind and culture, knowledge and meaning, and reality and experience").

  • Indlæring skal foregår i autentiske miljøer samt i den rigtige verdens miljø.
  • Indlæring skal inddrage social forhandling og formidling.
  • Indhold og færdigheder skal blive gjort relevante til eleven.
  • Indhold og færdigheder skal forstås inden for rammen af elevens forudgående viden.
  • Elever skal vurderes formene til at forberede elevens fremtidige læringsoplevelser.
  • Elever skal opmuntres til at blive selvregulerende og selvbevidste.
  • Lærere skal primært være vejledere og formidlere af indlæring, ikke instruktorer.
  • Lærere skal tilbyde og opmuntre flere perspektiver og repræsentationer af indhold.

Det er klart at en sådan pædagogisk tilgang har betydelige implikationer på lærerens rolle og lærerstuderende med et sådant skift fra instruktor til vejleder og formidler af indlæring. Det er gennem brugen af sociale medier at vi måske er i stand til at flytte vores rolle gnidningsfrit fra ”scenen” (på scenen) til vejleder (på sidelinjen) med lille, hvis nogen indflydelse på hverken elevernes udvikling eller vores egen læringskurve når det kommer til ny teknologi.

Resurser

Personal tools